Om Benny Damsgaard

Jeg har de seneste mange år arbejdet i og omkring toppen af dansk politik, hvor jeg har rådgivet om alle former for politisk interessevaretagelse, kommunikation og krisehåndtering.

 

Undervejs har jeg arbejdet med danske og internationale klienter indenfor de fleste områder og brancher, men jeg har især erfaring med at hjælpe klienter indenfor kritisk infrastruktur, technologi og finans.

 

Inden jeg i oktober 2019 startede som selvstændig, var jeg i knap tre år direktør for Public Affairs hos det nordiske konsulenthus Geelmuyden Kiese. Før det var jeg i godt tre år kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti, hvor jeg var chef for Den Konservative Presse- og Informationstjeneste.

 

Inden jeg i 2013 blev hentet til Det Konservative Folkeparti, var jeg i en årrække politisk rådgiver for Dansk Industris administrerende direktør.

 

Udover at rådgive klienter er jeg ekstern lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, fast klummeskribent hos Altinget og politisk kommentator i TV, radio og i de ledende aviser.

 

Læs mere om min baggrund på min LinkedIn-profil.
Mine klummer på Altinget.dk kan læses her.