Radio24syv var sin egen værste fjende

Det er naturligt og helt inden for skiven, at Radio24syvs ledelse i disse dage sætter spørgsmålstegn ved, om dab-udbuddet er foregået, som det skulle.

Det er mere reglen end undtagelsen ved store offentlige udbud, at de, der taber, klager, og det er tidligere sket, at klagerne har fået medhold, og udbuddet er gået om.

Indtil videre er status dog, at kulturministeren skal redegøre for udbudsforløbet, og så må vi se, hvad der kommer ud af dét.

Og bare for at der ikke skal være nogen tvivl overhovedet, så kan jeg i enhver henseende godt forstå alle de Radio24syv-medarbejdere, som er skuffede og frustrerede over, at deres arbejdsplads ser ud til at lukke. Alt andet ville være unaturligt!

Jeg vil dog alligevel tillade mig at stikke hovedet ind i gabet på Mediedanmark og hævde, at Radio24syvs ledelse bærer et betydeligt ansvar for, at det er gået, som det er gået, for radiokanalen – i hvert indtil tabet af dab-udbuddet. Stationens ledelse forstod ikke at styre provokationer og dårlige vaner, og til sidst var radioens venner faldet bort.

Læs hele indlægget på altinget.dk