Anker Jørgensens spøgelse afslører blå bloks desperation

10. september 2020 er det præcis 38 år siden, Anker Jørgensen stoppede som statsminister. 38 år betyder, at man i dag skal være omkring 50 år for at have været barn i halvfjerdserne og kunne relatere sig til kriserne og den politiske uro, der prægede årtiet.

Og man skal være minimum 57 år, før man har haft mulighed for at stemme ved valget i 1981, som var det sidste valg, hvor Anker var statsminister.

På trods af denne aldersmæssige skævhed, var det truslen om en tilbagevenden til Anker og halvfjerdsernes elendigheder, den borgerlige opposition havde valgt, da den skulle kommentere på regeringens finanslovsforslag.

Tweets, Facebook-opdateringer og læserindlæg, hvor Anker Jørgensens politiske spøgelse blev fremmanet, stod næsten i kø på #dkpol i de sidste dage af august – nedenstående tre eksempler er bare et udpluk af en lang række.

”Regeringen og røde støtter fører klassisk Anker-skattepolitik; De forbruger og spendere – hr og fru Danmark betaler! Regningen lyder for en gennemsnitlig familie indtil videre på en skattestigning på ca. 4.000 kroner om året! #dkpol”, Karsten Lauritzen på Twitter 31. august 2020. 

”Denne finanslov burde skræmme alle, der kan huske Anker Jørgensen, og hvor hårdt det var at få økonomien på fode igen. Tænk sig, at 56.000 mennesker har mistet jobbet under corona-krisen, og så foreslår S alligevel ikke en finanslov, som har fokus på jobskabelse. #dkpol”, Søren Pape Poulsen på Twitter 31. august 2020.

”Anker Jørgensens tid som statsminister i 1970erne og til 1982 var katastrofal for dansk økonomi. Desværre tyder meget på, at Mette Frederiksen ønsker at gå Anker i bedene.”, Alex Vanopslagh i et indlæg i Berlingske 3. september.

Politikere er ofte meget historisk interesserede og næsten alle er ekstremt interesserede i politisk historie. Tidligere skænderier, forlig, svigt og interne magtkampe, som ingen almindelige vælgere i dag rigtigt interesserer sig for, huskes som var det i går, og drages frem når modsætninger skal tegnes op.

Personligt har jeg ikke tal på, hvor mange gange jeg som ung KU’er fik smidt i hovedet, at Christmas Møller tilbage i 1929 (!) havde væltet Madsen-Mygdals Venstre-regering og dermed banet vejen for Staunings mange år ved magten. Og i dagens forhold mellem Venstre og Det Konservative Folkeparti spøger Engells finanslovsforlig i 1995 med Nyrup og Lykketoft stadig.

Læs hele klummen på Altinget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.