En tidligere statsminister burde vide bedre end at bære ved til konspirationsteorier. Længere er den i og for sig ikke.

Alligevel var vi vidne til netop det i lørdags. I sin klumme i BT problematiserede tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at det danske studie af effekten af mundbind, som Salling Fondene har sponsoreret, endnu ikke er blevet offentliggjort.

Løkke skrev godt nok, at han ikke vidste, hvorfor studiet blev holdt tilbage, men han mente klart, at pressen burde grave i, om myndighederne var orienteret om resultatet og bare ikke ønskede det ud.

“Jeg stiller derfor det spørgsmål, medierne burde have stillet: Er det sket? Og hvad viser forskningsresultatet?”.

Løkkes insinuation skete som optakt til en kritik af regeringens seneste række af coronarestriktioner. Der mangler evidens for beslutningerne, må man forstå på Løkke.

Og det er på tide at give folkestyret magten tilbage: “Måske vi på sidelinjen skulle begynde at sige det meget højt: Giv os folkestyret og demokratiet tilbage!”.

Det er helt politisk legitimt at være uenig i regeringens kurs. Når det kommer til stykket, er det en politisk beslutning, baseret på råd fra embedsapparatet, hvor meget vi lukker ned.

Den kan man være enig eller uenig i, som det skal være i folkestyre, hvor politikerne og ikke embedsmændene bestemmer. Og alle, der har fulgt Løkkes skriverier på BT, er ikke i tvivl om, at han på en række punkter har været uenig med regeringen i dens kurs. Fair nok.

Der er dog forskel på at være politisk uenig og så bære ved til en konspirationsteori om, at der er ligger noget gedulgt bag, at et mundbindsstudie ikke er blevet hurtigt offentliggjort.

At danske myndigheder måske ligefrem har været med til at presse udenlandske lægetidsskrifter til at holde forskningsresultater tilbage, fordi de siger noget ubekvemt.

Læs hele klummen på Altinget.